Målmandstræning er ikke bare målmandstræning. Alt efter kontekst og situation kan den samme målmandstræning komme til at udspille sig på mange forskellige måder. Mest tydeligt er det i “læresætningen: Du er kun så god en træner som dine spillere gør dig til. Du kan som træner have planlagt det helt store program og tænkt det hele i gennem. Er spillerne der ikke så bliver det noget møg. Det går også den anden vej og spillerne kan have større potentiale for en god træning end træneren kan levere.
Det sker en gang i mellem, at der kommer en keeper forbi og spørg om vi ikke kan lave noget træning ligesom de gør på FA TV (Det engelske fodboldforbund og landshold). Træning der er ret minimalistisk bygget op, men foregår i højt tempo og med et højt teknisk niveau. Langt hen af vejen så laver vi faktisk træning der minder om den der bliver lavet på de engelske landshold. Niveauet er bare et andet – keeperen er bedre, og det er træneren forhåbentlig også. Derfor ser træningen også sejere ud.
Giv noget af dig selv
For at få det meste ud af træningen skal der være sammenhæng mellem keeperens og trænerens niveau og ambitionsniveau. Det er dog kun det halve.
For at skabe en udviklingssituation bliver vi nemlig nødt til at pakke vores individualitet og singularitet væk og give noget af sig selv til træningen. Det er i overskridelsen af sin individualitet og singularitet at vi sammen kan skabe et rum og et samarbejde der kan føre til udvikling.
Mentalt er der dermed behov for at vi metaforisk sagt bringer noget til bordet. Du kan ikke bare møde op og forvente at træningen og udviklingen bliver givet – du bliver nødt til at skabe udviklingen i samspil.
Det er hårdt arbejde, men der er dog ingen der har sagt det skulle være nemt. Som en gammel mand en gang sagde da hans hold var håbløst bagud allerede inden pausen:
“Kom så boys – det er nu det gør ondt, det er nu vi kan li’ det“.
P.H.