Mange trænere, forældre og andre interesserer spørg efter en generel forståelse for hvordan de skal sammensætte keeperens opvarmning i forbindelse med kamp.
Der er svært at give et fuldgyldigt og universelt opvarmningsprogram. Alle keepere er forskellige, har forskellige stilarter, har forskellige holdtaktiske præferencer og ikke mindst de evigt gyldige frustrationer – vejr og baneforhold.
Vi skal dog i gennem nogle grundlæggende ting alligevel. Vi skal have en fysisk opvarmning, en keeperteknisk opvarmning og en gennemgang af de forskellige distributionsmuligheder.
Fysisk forberedelse
Vi må starte med at blive fysisk varme og få gang i de store led og muskelgrupper. Vi skal have strukket ud og løsnet lysken, aktiveret de store benmuskler og smurt ledende i hofter, knæ og skuldre. Husk hvad du fysisk kommer til at møde i kamp. Blandt andet:
- Eksplosive aktioner på både ét og to ben
- Hurtige bevægelser til siden
- Fremadrettet og bagudrettet løb
- Stræk i lysken
Teknisk opvarmning
Selvfølgelig skal vi have rørt en bold med hænderne inden dommeren fløjter op. Vi skal have en god fornemmelse med de tekniske færdigheder vi kommer til at skulle bruge til kampen.
Inden da vil en motorisk opvarmning dog være på sin plads for at give hjernen og kroppen en rolig start og igangsætte motoriske bevægelser der aktiverer hænder og hjernen og lader dem arbejde sammen.
Grundteknisk er der en række ting som kunne være nærliggende at komme ind over:
- Greb i gribetrekanten
- Greb til maven
- Opsamlinger
- Lave aktioner i begge sider
- Høje aktioner i begge sider
- Indlæg
- Blokredninger
- Splitredninger
Distribueringen fra keeper bliver en stadigt vigtigere del af keeperens rolle under kamp. Vi må derfor også give keeperen muligheden for at prøve de forskellige distributionsmuligheder af i opvarmningen. Overvej, hvilke teknikker der er aktuelle for keeperen og gennemgå dé teknikker som vil komme i brug under kampen. Distribueringen kan sagtens lægges ind under den tekniske opvarmning og kan specielt sættes i spil ved spark fra længere afstand og ved indlæg. Teknikker kunne være:
- Halvliggende vristspark
- Indersidespark
- Klassisk opretstående udspark
- Sydamerikansk-udspark
- Slyngkast
- Stødkast
- Bowlingkast
Mental opvarmning
Men opvarmning handler ikke kun om den fysiske side af tingene. Det er også en mulighed for målmændene at skabe mentale rutiner, der kan bidrage til at skabe ro og tryghed inden kampen. At følge et fast opvarmningsprogram kan hjælpe med at skabe en følelse af forudsigelighed og kontrol, hvilket er afgørende for at mindske præstationsangst og optimere fokus.
Langt det meste mentale arbejde lægger selvfølgelig inden vi træder ind på banen, men en gennemgang af, hvilke ting der bliver forventet af keeperen til kamp og samtidig en gennemgang af hvilke værdier keeperen gerne vil gå ind til kampen med er gode redskaber til at få en fælles forståelsesramme af hvad “en god præstation” er.
Vi må dermed forventningsafstemme med keeper omkring hvilke forventinger vi har til keeper, hvilke forventninger.
Et generelt opvarmningsprogram – med behov for individuelle justeringer
Der findes som nævnt selvfølgelig ikke ét generelt opvarmningsprogram der fungerer for alle keepere. Ligesom den samme målmandshandske eller private målmandstræning ikke nødvendigvis fungerer for den ene selvom det fungerer for den anden.
Jeg vil dermed tage udgangspunkt i det program jeg selv var aktiv på DS og divisionsniveau. Det er ikke perfekt. Men det her opvarmningsprogram passede fint til mig! Lad dig inspirere, MEN ret til og juster så det passer til lige præcis dig eller din keeper.
Fysisk/motorisk opvarmning
- Løb frem og tilbage i feltets bredde
- Gadedrenge løb (forlæns og baglæns)
- Sidestep
- Krydsløb
- Høje knæløftninger
- Spark bagi
- Udstræk af lyske
- 8-taller – Køre bolden rundt om benene i en 8-tals bevægelse (kom helt ud over knæene
- Oppe om knæene (forlæns og baglæns)
- Nede om anklerne (forlæns og baglæns)
- Andet motorisk
- Med begge hænder på bolden kastes/vippes bolden gennem benene og gribes (med hænderne bagom knæene) på den anden side af benene
- Bolden holdes “på kryds” (en hånd foran dig og den anden bag dig. Bolden vippes op mellem benene og armene skifter over og bolden gribes “på kryds” igen.
Teknisk opvarmning
- 2 aktioner efter hinanden
- Spark i hænderne til flad redning – 5 i hver side
- Opsamling til høj redning – 5 i hver side
- Blok til venstre til split til højre
- Blok til højre og split til venstre
- Spark i vinkler
- Cirka 45 grader – et lille touch på bolden og et frit spark – 10 i hver side
- Indlæg
- Begge sider (Serv eventuelt bolden tilbage til sparker og øv distribueringen)
- Lange halvtliggende vristspark og udspark
2-5 minutter inden dommeren fløjter op stopper opvarmningen og keeper gør sig klar og sørger for at tøj, udstyr og andet er som det skal være.